Sidst opdateret: 25-10-2024
Det har desværre været nødvendigt at sige nej til hunde på turene.
Det er ikke alle deltagere, der er lige trygge ved hunde og turene arrangeres primært for os to-benede og, da det har vist sig svært at få hundejerne til at vise det fornødne hensyn til de øvrige deltagere, har jeg valgt at sige nej til hunde på turene fremover.
*****
Men nedenfor et lille generelt råd til hundejere, når de har hund med på andre ture :o)
Snoren:
Den lange fleksible snor er populær blandt mange hundeejere fordi hunden kan løbe næsten frit og stadig være i snor.
Men på vandreturene, hvor vi er flere mennesker, skal den lange snor bruges med omtanke.
Hvis hunden får lov at krydse frem og tilbage så turdeltagerne hele tiden skal ”sjippe” over snoren for ikke at blive viklet ind i den, kan det medvirke til frustrationer fra deltagere, der ikke er vandt til at gå med hund på den måde eller, det kan i værste fald betyde uheld og knubs, hvis en deltager falder i snoren.
Derfor opfordrer vi til at hunde, som er med på tur, altid føres i kort snor.